Den uendelige husjagt

Vores husjagt startede for flere år siden, faktisk allerede da vi var færdige med at læse og udmærket vidste at der ville gå flere år før vi skulle ud og købe hus. Først skulle der være styr på jobsituationen og hvor i landet vi skulle ende. Som akademikere i Nordjylland (én inden for markedsføring, den anden som arkitekt) forventede vi mange års projektansættelser før det faste blivende job ville vise sig.

Men husjagten startede fordi vi udmærket var klar over at det ville tage lang tid, ikke bare at finde det rigtige hus – men at blive enige om hvad det rigtige hus var. Det kunne vi kun finde ud af på en måde – ved at se en masse huse, så vi beklager – men vi har bevidst spildt en del ejendomsmægleres tid, ved at tage ud og set huse vi vidste vi næppe skulle købe.

At blive enige

Det første og vigtigste punkt i en husjagt, må være at blive enige om hvad det er man søger efter. Der havde vi det ret svært, fordi enigheden bare ikke var der der, på ét punkt. Nemlig – hvilken hustype vi skulle have. Christian drømte om 70’er parcel, med stor have, mange kvadratmeter og store rum. Eva derimod drømte om et byhus fra starten af 1900-tallet, med lille gårdhave, færre kvadratmeter, men bedre og mere kreativ udnyttelse af rummene.

Kompromiset blev derfor at kigge efter begges ønsker, og så vælge det hus hvor vi begge kunne se os selv bo når vi stod i det. Vi nedlagde dog hver et veto:

• Eva mod 70’ernes typehuse, som blev erstattet af 50’er – 60’er parcelhusene, hvor det gik knap så stærkt og den arkitektoniske kvalitet er højere.
• Christian mod byhuset, som blev erstattet af villaer med mere plads og frirum omkring. Hvor man ikke skal være helt så tæt op ad naboerne.

Men der var selvfølgelig også flere ting vi var enige om, og som blev den tjekliste vi gik efter når vi kiggede efter huse.

• Det skulle være til at flytte ind i
  • Vi havde ikke noget imod at vide at vi skulle skifte eks. køkken og bad med tiden, men det skulle være velfungerende så vi kunne flytte ind – uden at skulle igang men en større ombygning inden. Det var vigtigt for os, at vi kunne have tiden til at finde den rigtige løsning, istedet for eksempelvis at skulle starte med at etablere et badeværelse.
• Der skulle være brændeovn eller mulighed for at etablere en brændeovn
• Der skulle være min. 3 værelser, og mulighed for at lave kontorplads, som ikke skulle være i en stue eller soveværelset
• En udestue var et klart plus
• Det samme gjaldt et viktualierrum
• og plads til at lave et udekøkken
• Vi ville hellere købe et hus med et gammelt køkken, end et med et helt nyt, som alligevel ikke levede op til vores krav
• Pris – maks. 1,7, men hellere 1,5 – på den måde ville vores budget være til at der stadig var plads til at tage på ferie og leve godt i hverdagen. Vi vil hellere bo lidt mindre eller ældre, end at skulle bruge en stor del af vores indkomst på at afbetale hus.

Uendeligt mange huse

I løbet af årene har vi fået kigget på mange, mange huse. De fleste bare i slags annoncer, men nogle så, så spændende ud at vi tog ud og kiggede på dem. Vi har set begge boligtyper – parcelhuse og historiske villaer. Vi har kunne se fordele og ulemper ved det hele, men det har været utrolig få hvor vi egentlig har haft tanken – her kunne vi godt bo.

Vi har den fordel (eller ulempe?) at ingen af os forelsker os i huse. Vi ser på dem meget nøgternt, er der det vi skal bruge? er der mulighed for at skabe det? er der gode detaljer? er der en god planløsning?
Vi kan blive begejstret for huse, det er slet ikke det – men ingen af os har endnu oplevet at stå med et hus, hvor vi har været så hovedkulds forelskede i det, at vi bare måtte eje det – koste hvad det ville. Vi har hele vejen igennem kunne handle med is i maven, og trække på skulderne hvis huset blev solgt til anden side.

For cirka et år siden, var vi flyttet til Langå og kunne mærke at det var her vi skulle blive. Jobsituationen var under kontrol og det var ved at være på tide at kigge seriøst efter hus. De første livtag med banken blev taget, og ejendomsmæglerne blev kontaktet. I foråret 2018 blev boligjagten for alvor sat ind.

Planløsning og beliggenhed

Vi kom ret hurtigt frem til, at det vigtigste for os var at der var en god planløsning. De fleste andre ting kan forholdsvis nemt ændres, men planløsningen er en dyr og langsommelig affære at gøre noget ved. Derfor er flere huse blevet sorteret fra allerede  i slagsannoncerne fordi vi kunne se at planløsningen slet ikke fungerede. For os var det lige meget om der var 100 m² eller 200 m² – hvis bare planløsningen fungerede og kvadramteterne var udnyttet rigtigt.

Det næste der var vigtigt for os var beliggenheden. I Langå kommer der mange lastbiler igennem, og vi ville for eksempel ikke bo ud til den vej hvor de fleste af dem kører. Samtidig har vi nu også en lille dreng at tage hensyn til, derfor blev der også tænkt afstand til skole og skolevej ind i overvejelserne om beliggenheden.

Fem huse i Langå

I alt fem huse var vi ude at se på i Langå plus et enkelt i nabobyen. Et utal er blevet set på nettet og sorteret fra, et enkelt af de fire bød vi på – men kunne ikke blive enige med sælgeren om prisen. Til sidst fandt vi vores hus.