Farver på væggene

Alle vægge i hele huset er hvide, det samme er lofter og stuk. Gulv og døre er i lyst træ. Det er selvfølgelig nemt, man skal ikke tage stilling til så mange farver når man kommer ind i huset – og det er helt sikkert dejlig lyst, nogen gange måske grænsende til for lyst. Det stiller i hvert fald krav til møblerne, for at det hele ikke bliver for steril.

Vi vil gerne have farver på væggene. Ikke kun fordi vi er er ved at være træt af at bo i hvide vægge (“glæden” ved lejeboliger hvor man ikke helt rigtig selv kan bestemme, eller hvor det i hvert fald kan koste en del hvis man gerne vil) men også fordi, det aldrig har været meningen for huset at skulle fremstå så hvidt.

Historismens farver

Historicismen var farverig. Stilperioden kom på bagkant af at man fik udgravet Pompei og fandt romerigets farverige dekorationer velbevarede. Disse kom til at præge interiørkunsten i hele i Europa. I Danmark især i palæer og villaer. Dette gjaldt både for historicismens og klassicismen – et fantastisk eksempel er Thorvaldsens Museum i København.

I de historicistiske villaer var rummene ofte malet eller tapetserede i forskellige farver, sådan at hvert rum fik sin egen karakter. Man brugte både at male direkte på den pudsede væg, eller at opsætte tapeter, der nu kunne fremstilles maskinelt og dermed blev langt billigere. Især stribede og blomstrede motiver kom på mode.

Farverne der blev brugt indvendigt i historicismen, var ofte lidt tunge, kraftige og mørke. Grå,  brune, røde, orange, blå, lilla og grønne nuancer var de primære. Farvepaletten var blevet udvidet i denne periode, fordi man nu havde mulighed for fremstille ultramarinblå og kromoxydgrøn syntetisk.

Man brugte sjældent bare én farve på væggen, men udsmykkede væggene med f.eks. malerier “al fresco” (malet direkte på væggen i våd murpuds), marmorerede felter f.eks. bag kakkelovnen, eller helt simpelt med to forskellige farver på væggen, øverst og nederst, adskilt af en simpelt bort.

Oversat til nutiden

Selvom jeg er en historienørd, og tilbeder af originalitet, må jeg jo indrømme at tanken om hidsigt blå eller grønne vægge, ikke tiltaler mig særligt meget.

Men man behøver jo heller ikke adoptere klunkestilen (indretningsstilen i historicismen) fuldstændig, selvom man gerne vil passe på sit hus og dets historie. Vores plan for at oversætte historicismens farveglæde til nutiden er, at anvende papirstapeter – i enkle mønstre, striber eller måske blomstermotiver som dette, og så arbejde med farver på væggene, men i mere afdæmpede toner end man så i historicismen. Det kunne f.eks. være den almueblå eller marstalgrønne herunder – eller den rosa, men det vil nok kræve en del overtalelse for at få Christian med på den ide 😉

Vi er allerede enige om at den almueblå skal i køkkenet – det er hvidt, i hvidt med mere hvid på – så det er noget af det første vi skal have taget hul på at få tilpasset bedre til huset. En farve på væggen er den første – nemme – løsning, så må vi se hvad vi gør med resten siden hen. Køkkenet er næsten nyt, så det vil være lidt spild at udskifte det allerede. Men vi håber at nogle små forandringer vil kunne gøre meget.